SuperOffice CRM vs Microsoft Dynamics 365: Hvilket system passer bedst til europæiske B2B-teams?

Logo med teksten »SuperOffice vs. Microsoft 365«

Kort sagt

Microsoft Dynamics 365 er en kraftfuld enterprise-platform, der fungerer bedst for store organisationer med dedikerede IT-teams, omfattende investeringer i Microsofts økosystem og komplekse driftskrav. SuperOffice er skræddersyet til europæiske B2B-virksomheder, der ønsker en CRM-platform, som deres teams rent faktisk vil tage i brug – med hurtig opsætning, datahosting i EU som standard, suite-baseret prissætning, der inkluderer salg, marketing og service i alle abonnementer, og uden behov for en implementeringspartner eller en certificeret administrator. På G2 har SuperOffice en samlet vurdering på 4,4/5 mod Dynamics 365 Sales’ 3,8/5 og ligger klart foran med hensyn til brugervenlighed, opsætning og support. Hvis jeres team består af under 500 medarbejdere, og I ønsker at være i luften inden for uger snarere end måneder, er det værd at se nærmere på denne sammenligning.

Er I i gang med at sammenlign SuperOffice og Microsoft Dynamics 365 til jeres virksomhed?

Begge er veletablerede CRM-platforme, der lover bedre overblik over salgspipeline, stærke CRM-fordele og bedre forbundne teams. Men de er designet til fundamentalt forskellige typer organisationer, og forskellen i den daglige brugeroplevelse er signifikant.

Microsoft Dynamics 365 er en del af det bredere Microsoft-økosystem, der kombinerer CRM- og ERP-funktionalitet på tværs af en række modulopbyggede produkter. Det er tæt integreret med Microsoft 365, Teams og Azure og er udviklet til organisationer, der allerede kører på Microsoft-infrastruktur og har de interne ressourcer til at konfigurere og vedligeholde en kompleks platform.

SuperOffice har udviklet CRM-løsninger til europæiske B2B-virksomheder i over 30 år. Målet har altid været det samme: et CRM-system, som salgs-, marketing- og serviceteams vil bruge, fordi det er bygget op omkring den måde, de rent faktisk arbejder på. Én integreret platform, datahosting i EU som standard og en implementering, der tager uger, ikke måneder.

I denne artikel sammenligner vi SuperOffice CRM med Microsoft Dynamics 365 på de områder, der betyder mest for europæiske B2B-virksomheder i vækst: brugervenlighed, implementering, priser, GDPR-compliance og et langsigtet match.

Hvorfor sammenligne SuperOffice og Microsoft Dynamics 365?

Begge platforme er blandt de foretrukne løsninger for de europæiske B2B virksomheder, der overvejer en CRM-løsning. Begge er troværdige, veletablerede systemer med en solid kundebase. Og begge kan håndtere kontakter, styre pipelines og samle kundedata på tværs af teams. Hvis I sammenligner strukturen i CRM løsninger mere generelt, er det en god ide først at læse vores guide om forskellige typer CRM, inden I går videre her.

Hvis vi ser bort fra listen af funktioner, adskiller specielt brugeroplevelsen og  driftsomkostningerne for disse to løsninger sig markant.

Dynamics 365 er en modulær enterprise-platform. Salg, marketing, kundeservice, fieldservice og økonomi er separate applikationer, hver med deres egne licenser, konfigurationskrav og integrationsbehov. For organisationer, der har brug for det hele og har et IT-team til at administrere det, er platformen virkelig kraftfuld.

For en europæisk B2B-virksomhed med et fokuseret salgsteam og behov for at handle hurtigt er dette ofte mere platform, end opgaven kræver. For en typisk SMV med 20 til 30 brugere, der dækker salg og kundeservice, koster implementeringsydelserne alene typisk mellem $40.000 og $80.000 før licenser, uddannelse, datamigrering eller løbende support.

SuperOffice er skræddersyet til det europæiske B2B-marked. Det forsøger ikke at være et ERP-system. Det kræver ikke en certificeret implementeringspartner. Det er en CRM-løsning til salg, marketing og service, der er designet til hurtig implementering, nem adoption og til at blive brugt hver dag.

Denne forskel er vigtig, når I skal træffe en beslutning, der påvirker, hvordan jeres team arbejder de næste tre til fem år.

SuperOffice CRM vs. Microsoft Dynamics 365: direkte sammenligning

Se, hvordan SuperOffice og Dynamics 365 klarer sig i forhold til de funktioner, der betyder mest for europæiske B2B-teams.

Funktion SuperOffice CRM Dynamics 365
Oprindelse Norge – udviklet i Europa, med fokus på GDPR fra starten   USA – global platform, en del af Microsoft-økosystemet  
Fokus Komplet B2B-CRM til salg, marketing og service   Modulær enterprise-platform, der dækker CRM, ERP, økonomi og drift  
Brugervenlig Fast Track-skabeloner til guidet opsætning; brugervenlig grænseflade    Kraftfuld, men kompleks; stejl indlæringskurve; kræver typisk oplæring og administrativ support  
Samlet G2-vurdering 4,4/5 (177 anmeldelser) 3,8/5 (1.621 anmeldelser af Dynamics 365 Sales)
Brugervenlighed (G2-score) 8,7/10 7,5/10
Nem opsætning (G2-score) 8,1/10 7,2/10
Kvaliteten af supporten (G2-score) 8,8/10 7,5/10
Samlet dybde i CRM-funktioner (G2-kategoriscore) 7,2/10 7,8/10
Salgsværktøjer Styret salgspipeline, salgsautomatisering, forecasts, AI-assisteret opfølgning   Stærke salgsværktøjer i Sales Professional og Enterprise; funktionsdybden øges med abonnementsniveauet  
Marketing Indbygget e-mail-marketing, automatisering og webformularer på tværs af alle abonnementer   Customer Insights (tidligere Marketing) er en separat applikation med sin egen licens  
Kundeservice Fælles indbakke, sagsstyring og håndtering af servicehenvendelser er indbygget og inkluderet Dynamics 365 Kundeservice er et separat modul med separat licensering  
Tilpasning Stor fleksibilitet i konfigurationen uden behov for udviklere; kan tilpasses til jeres processer lige fra starten Kan tilpasses i meget høj grad, men kræver typisk certificerede Dynamics-partnere eller interne IT-ressourcer  
Mobilapp Mobil CRM med fuld funktionalitet inkluderet   Mobilapp tilgængelig; funktionaliteten varierer afhængigt af modul og abonnement 
AI og automatisering AI og CRM indbygget i alle moduler; SuperNotes til mødeoptagelse i realtid; AI og automatisering på tværs af salg, marketing og service Microsoft Copilot integreret på tværs af Dynamics; avancerede AI-scenarier faktureres separat via Azure  
Integrationer SuperOffice AppStore-økosystem, ERP og CRM, Outlook, Microsoft 365, Gmail, Power BI samt europæiske integrationer Dyb indbygget integration med Microsoft 365, Teams og Azure; ideelt for organisationer, der allerede bruger Microsoft-løsninger
GDPR-compliance Udviklet med fokus på GDPR-compliance; hosting i EU inkluderet; ISO-certificeret infrastruktur; indbygget samtykkehåndtering GDPR-compliance; datalagring i EU tilgængelig; konfiguration kræves afhængigt af implementeringen
Datahosting På europæiske servere, inkluderet i alle abonnementer, ingen yderligere konfiguration nødvendig Hostet på Microsoft Azure; EU-hosting tilgængelig, men kræver konfiguration
System/løsning Cloud eller on-premise Cloud (Azure) eller on-premise for udvalgte produkter
Implementering Fra nogle dage til et par uger med Fast Track-skabeloner; kræver ingen ekstern partner Typisk 3–12 måneder; de fleste SMB-implementeringer kræver en certificeret Dynamics-partner
Support Support på det lokale sprog og regionale teams i hele Europa Global support via Microsoft og partnernetværket; den lokale erfaring varierer
Priser Suite-baseret prissætning: salg, marketing og service er inkluderet i alle abonnementer; priserne starter fra €45 pr. bruger pr. måned Sales Professional fra $65 pr. bruger pr. måned; der kræves separate licenser til marketing (Customer Insights) og servicemoduler

G2-scores hentet fra G2's sammenligningsside for Dynamics 365 Sales og SuperOffice CRM, juli 2026. Priser for Dynamics 365 hentet fra Microsofts officielle prisside, gældende pr. medio 2026.

Hvilket CRM passer bedst til jeres salgsteam?

Vælg SuperOffice CRM, hvis I ønsker:

1. En CRM-løsning, som jeres team har lyst til at bruge 

Det dyreste CRM-system er det, jeres team forsøger at undgå. Derfor er det også vigtigere at forstå, hvorfor sælgere overhovedet har brug for et CRM, end at se på en liste over funktioner.

SuperOffice er designet med udgangspunkt i de mennesker, der udfører arbejdet: sælgere, serviceteams og marketingchefer, der har brug for et værktøj, der passer ind i deres hverdag, ikke et, der giver dem mere arbejde. Fra marketingautomatisering og e-mail-udsendelser til salgsopfølgning og kundeservice - altsammen er en del af én sammenhængende kundeoplevelse.

Adoptionen  er afgørende for, om CRM-investeringer bliver en succes eller fejler. På G2 scorer SuperOffice 8,7/10 for brugervenlighed mod Dynamics 365 Sales’ 7,5/10 og 8,1/10 for nem opsætning mod 7,2/10. Et system, der er for kompliceret at bruge og ikke bliver brugt konsekvent, fører til dårligere datakvalitet, tabte aftaler og frustrerede teams. SuperOffice er udviklet med fokus på at løse netop dette problem.

SuperOffice sales dashboard

2. Datahosting i EU og GDPR-compliance uden kompleks konfiguration 

For europæiske virksomheder er dataopbevaring inden for EU ikke blot en ekstra fordel. Det er en juridisk og forretningsmæssig, grundlæggende forudsætning.

SuperOffice hoster alle kundedata på europæiske servere, hvilket er inkluderet som standard i alle abonnementer. Ingen yderligere konfiguration. Kræver ikke opgradering til et højere brugerplans-niveau. Overholdelse af GDPR er indbygget i platformen med samtykkestyring, ISO-certificeret infrastruktur og transparent databehandling fra dag ét.

I behøver ikke at kontrollere, hvor jeres data bliver lagret. De er allerede i Europa.

3. Én integreret platform til salg, marketing og service

SuperOffice giver hele jeres kundevendte team ét fælles overblik over hver enkelt kunderelation. Salgsafdelingen kan se, hvad marketingafdelingen har sendt. Serviceafdelingen kan se, hvad salgsafdelingen har lovet. Alle arbejder ud fra de samme data, i det samme system, på samme tid.

Der er ingen separate moduler, der kræver licenser, ingen ekstra hubs, der skal konfigureres, og intet integrationsarbejde,  for at forbinde delene. Det hele er der, lige fra starten.

SuperOffice CRM dashboard

4. Hurtig implementering og klart overblik over de samlede omkostninger 

Implementering af SuperOffice tager typisk fra nogle få dage til et par uger. Fast Track-skabeloner er designet til almindelige B2B-salgsprocesser, hvilket betyder, at de fleste teams ikke har brug for en ekstern implementeringspartner.

Prissætningen er baseret på en samlet pakke: salg, marketing og service er alle en del af platformen på tværs af alle abonnementer, der starter fra 45 € pr. bruger pr. måned. Mere avancerede funktioner, automatisering af arbejdsgange, automatiserede marketingforløb og Service AI bliver tilgængelige på højere niveauer af brugerplaner, efterhånden som jeres team vokser. Der er ingen separate modullicenser, ingen Azure-forbrugsafgifter for kernefunktioner og ingen komplicerede licensvilkår, der kræver en specialist for at forstå dem.

5. Lokal support fra mennesker, der kender jeres marked 

SuperOffice har hjulpet europæiske B2B-virksomheder siden 1990 i Norden, DACH-landene, Benelux, Schweiz og Storbritannien. På G2 scorer SuperOffice 8,8/10 for supportkvalitet mod Dynamics 365 Sales’ 7,5/10. Det betyder lokale teams i jeres region, support på jeres lokale sprog og en dyb indsigt i, hvordan B2B-salg foregår i de markeder, hvor I er.

Når I har brug for hjælp, skal I ikke navigere i et globalt partnernetværk. I taler med en person, der kender jeres forretning og historik.

Vælg Microsoft Dynamics 365, hvis I ønsker:

1. Tæt integration med et eksisterende Microsoft-økosystem

Hvis din organisation allerede kører på Microsoft 365, Teams, Azure og anden Microsoft-infrastruktur, tilbyder Dynamics 365 en indbygget integration, der er svær at finde andre steder.

For organisationer, der allerede har investeret kraftigt i Microsoft-løsninger, især større virksomheder med SharePoint, Power BI, Azure Active Directory og Dynamics ERP-moduler, giver det god mening at konsolidere over til Dynamics 365 CRM. Integrationsfordelene er reelle, men det samme er omkostningerne også, hvis I senere ønsker at skifte til en anden løsningen.

2. Kombineret CRM og ERP fra én leverandør

Dynamics 365 er en af de få platforme, der på troværdig vis samler både CRM- og ERP-funktionalitet under ét tag. Business Central er designet til SMV'er, der har brug for bredere operationel gennemsigtighed og ønsker mere end et selvstændigt CRM-system, idet det kombinerer økonomi, lager, forsyningskæde og kundestyring.

Hvis jeres organisation har brug for denne bredde og har ressourcerne til at implementere det, er Dynamics en seriøs kandidat.

3. Tilpasning i stor skala på tværs af komplekse, tværfaglige arbejdsgange

Dynamics 365 er bygget til kompleksitet. Hvis jeres organisation har flere forretningsenheder, stærkt tilpassede salgsprocesser og et internt IT-team, der er i stand til at administrere en sofistikeret platform, er den konfigurationsdybde, som Dynamics muliggør, på visse områder virkelig uovertruffen. På G2 ligger Dynamics 365 Sales foran, hvad angår den samlede dybde i CRM-funktionerne (7,8/10 mod SuperOffices 7,2/10) og evnen til at imødekomme komplekse krav (8,1/10 mod 8,3/10, hvilket reelt er uafgjort).

For organisationer, der har brug for et CRM-system, der kan tilpasses fuldstændigt til deres eksisterende processer – i stedet for, at de skal tilpasse deres processer til CRM-systemet – og som har en certificeret Dynamics-partner eller en intern administrator til at understøtte dette arbejde, kan det være det rette valg.

Hvilket CRM-system opfylder jeres forretningsbehov?

 Brug denne tabel til at matche dine prioriteter med den rigtige platform.

Forretningsbehov SuperOffice CRM Dynamics 365
Data-hosting i EU inkluderet som standard Ja – alle abonnementer, konfiguration ikke nødvendig EU-regionen er tilgængelig; konfiguration kræves
Indbygget overholdelse af GDPR Ja – samtykkehåndtering, ISO-certificeret GDPR-compliance; værktøjer varierer alt efter modul og abonnement
Hurtig implementering uden partner Ja – tager fra få dage til et par uger med Fast Track Typisk måneder; de fleste teams bruger en certificeret partner
Alt-i-én til salg, marketing og service Ja – én platform, ingen add-on hubs Separate applikationer; hver kræver sin egen licens
Højest vurderet brugervenlighed og opsætning (G2-score) Ja – 8,7/10 for brugervenlighed, 8,1/10 for opsætningsvenlighed 7,5/10 for brugervenlighed, 7,2/10 for opsætningsvenlighed
Enkel, alt-inkl. prisstruktur Suite-baseret – salg, marketing og service inkluderet; funktionerne udvides i takt med abonnementet Modulopbygget; separate licenser til salg, marketing og service løber hurtigt op
Support på det lokale sprog i hele Europa Ja – teams i regionen Tilgængelig via Microsoft og partnernetværk; varierer
Dyb integration med Microsoft 365 og Teams Stærk via officielle integrationer Indbygget – bedst for organisationer, der allerede bruger Microsoft-løsninger
Kombineret CRM og ERP fra én leverandør CRM-fokuseret; forbinder til ERP via integrationer   Ja – Business Central dækker både CRM og ERP
Tilpasning og funktionsdybde i enterprise-skala Stærk til SMV og deres behov Brancheførende; bedst egnet til store teams med IT-ressourcer
Hurtig værdiskabelse Dage til uger Måneder; ROI-tidshorisont typisk længere

 

Hvis jeres organisation er dybt integreret i Microsoft-økosystemet, har brug for kombineret CRM- og ERP-funktionalitet og har de interne ressourcer til at administrere en kompleks platform, er Dynamics 365 værd at overveje seriøst. Hvis I stadig er i gang med at afklare, hvad I skal prioritere, dækker vores guide til valg af CRM-leverandør de spørgsmål, I bør stille, inden I indgår en aftale.

Men hvis I er en europæisk B2B-virksomhed, der ønsker et CRM-system, som jeres team rent faktisk vil bruge, som er hurtigt at implementere, nemt at administrere og udviklet til det europæiske marked, er SuperOffice designet til netop det. Se også vores dybere gennemgang af de bedste CRM-systemer til europæiske virksomheder.

Hvorfor stole på SuperOffice i denne sammenligning?

SuperOffice har udviklet CRM-løsninger til europæiske B2B-virksomheder siden 1990. Det er over 30 års samarbejde med salgsdirektører, kommercielle ledere og serviceteams i Norden, DACH-landene, Benelux, Schweiz og Storbritannien.

SuperOffice er ikke en amerikansk platform, der tilpasser sig europæiske krav. Det er en europæisk CRM-virksomhed, grundlagt i Oslo, med dybe rødder i de markeder, vi betjener. Vi forstår, hvad GDPR betyder i den daglige drift, hvordan B2B-salgscyklusser adskiller sig på de forskellige europæiske markeder, og hvordan implementeringen rent faktisk ser ud for teams på 15 mod 150 medarbejdere. Dette fokus afspejles i uafhængigt verificerede tal, ikke blot vores egne påstande: SuperOffice har en samlet bedømmelse på 4,4/5 på G2 mod Dynamics 365 Sales’ 3,8/5 og ligger i spidsen, når det gælder brugervenlighed, nem opsætning og kvaliteten af supporten.

Når vi beskriver, hvordan Dynamics 365 klarer sig i praksis, trækker vi på reelle samtaler med virksomheder, der har vurderet begge løsninger, på verificerede G2-anmeldelsesdata samt på tre årtier med implementeringserfaring på de markeder, der er vigtige for jer.

Konklusion

Både Microsoft Dynamics 365 og SuperOffice CRM er troværdige platforme. Valget mellem dem handler om, hvilken der passer bedst, ikke om funktioner, selvom G2-dataene viser, at SuperOffice ligger foran på de parametre, der er afgørende for, om et CRM-system rent faktisk bliver brugt.

Dynamics 365 er det rigtige valg for organisationer, der allerede er forankret i Microsoft-økosystemet, har brug for kombineret CRM- og ERP-funktionalitet og råder over de interne IT-ressourcer eller en implementeringspartner til at håndtere en kompleks implementering med flere moduler.

SuperOffice er det rigtige valg for europæiske B2B-virksomheder, der ønsker et CRM-system, som deres teams rent faktisk vil bruge, med datahosting i EU som standard, support på det lokale sprog, suite-baseret prissætning, der dækker salg, marketing og service fra dag ét, samt en implementering, der tager uger snarere end måneder.

Hvis det lyder som jeres virksomhed, er vi klar til at vise dig, hvordan det ser ud i praksis.

Se, hvad SuperOffice kan gøre for jeres team

Book en personlig demo, og tal med en af vores CRM-eksperter. Vi viser dig, hvordan SuperOffice kan hjælpe jeres team med at arbejde hurtigere, sælge smartere og opbygge stærkere kunderelationer.

Book en demo →

FAQ - Ofte stillede spørgsmål