Oslo, Norge / Göteborg, Sverige
SuperOffice, en af Europas førende leverandører af CRM-løsninger, har købt alle aktier i i-Centrum AB – en svensk softwarevirksomhed, der i mange år har været en tæt samarbejdspartner og vigtig bidragsyder til SuperOffice-universet.
Opkøbet er det første store strategiske træk efter, at kapitalfonden Axcel i juni 2025 foretog en ny investering i SuperOffice med det formål at sætte fart på væksten, udviklingen af nye produkter og udvidelsen i Europa.
“Det her handler om at rykke hurtigt. Med Axcels opbakning kan vi udvikle vores platform hurtigere – ved både at bygge, købe og integrere nye løsninger, der skaber værdi for kunderne,” siger Lars Engbork, CEO for SuperOffice.
“i-Centrum er en betroet partner, som allerede spiller en vigtig rolle. Nu bringer vi deres innovation og produkter endnu tættere på både vores kerneforretning og vores kunder.”
Flere modulopbyggede løsninger direkte i SuperOffice-platformen
i-Centrum er kendt for nogle af de mest populære apps i SuperOffice App Store – bl.a. løsninger til field service og tilbudshåndtering, som hjælper virksomheder med at gøre komplekse processer mere enkle. Derudover har de udviklet moduler til bookingsystemer og kontraktstyring.
Med opkøbet bliver disse løsninger fuldt integreret i SuperOffice og tilgængelige for alle kunder som en del af den modulære CRM-platform. i-Centrum leverer også specialtilpassede løsninger og konsulentydelser, der hjælper virksomheder med at arbejde mere effektivt, få bedre overblik og holde styr på data i deres CRM.
“Kunderne ønsker mere fleksibilitet, mere automatisering og mere værdi ud af deres CRM,” siger Engbork.
“i-Centrums løsninger leverer allerede på det. Nu bliver de endnu nemmere at købe, bruge og skalere.”
Vækst og værdi for kunder i hele Europa
i-Centrums udviklingskompetencer, stærke kundeforhold og match med SuperOffices kundesegment gør opkøbet til en sikker og værdifuld udvidelse af platformen. Begge virksomheder har allerede et tæt samarbejde og vil fremover styrke relationerne til kunder over hele Europa.
“Vores mission har altid været at hjælpe kunder med at få mest muligt ud af deres SuperOffice-løsning,” siger Filip Vanthöm, stifter og CEO i i-Centrum AB.
“Som en del af SuperOffice kan vi skalere vores løsninger og levere endnu mere innovation og målbar værdi til flere kunder i hele Europa.”
Opkøbet tilfører også SuperOffice ekstra kommerciel kapacitet, hvilket betyder hurtigere udrulning af nye løsninger, højere produktivitet og endnu større kundetilfredshed.
Om SuperOffice
SuperOffice er en førende CRM-platform for små og mellemstore virksomheder i Europa. Virksomheden blev grundlagt i Oslo i 1990, hvor hovedkontoret stadig ligger. SuperOffice tilbyder modulære cloud-løsninger, der hjælper virksomheder med at styre alle kontaktpunkter med kunder inden for salg, marketing og service. SuperOffice har kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og Schweiz, samt et kundesupportcenter i Litauen, og arbejder sammen med et stærkt partnernetværk i Europa og Nordamerika. I dag har virksomheden næsten 300 medarbejdere. Mere info: https://www.superoffice.com
For yderligere information, kontakt venligst:
Lars Engbork, CEO
Phone: +45 22 69 28 68
Email: lars.engbork@superoffice.com
Erlend Mohus, Chief Strategy & Acquisition Officer
Phone: +47 91 77 27 56
Email: erlend.mohus@superoffice.com
Tish Gilbert, Head of Communications and Brand
Phone: +47 92 06 40 64
Email: tish.gilbert@superoffice.com
Om i-Centrum AB
i-Centrum AB er en svensk tech-virksomhed, der udvikler CRM-moduler, app-integrationer og kundespecifikke workflows. Deres produkter hjælper virksomheder med at strømline processer, øge produktiviteten og få mere ud af deres CRM-investering. Mere info: https://www.i-centrum.se
For yderligere information, kontakt venligst:
Filip Vanthöm, CEO
Phone: +46 70 41 99 96 0
Email: filip.vanthom@i-centrum.se