 |
November 2010 |
"Det er en ære at vinde denne pris", siger Guttorm Nielsen, udviklingsdirektør i SuperOffice. "Prisen er en anerkendelse af vores måde at tænke på, og måden hvorpå vi udvikler vores software. Vi har altid troet på, at nøglen til succes i softwareudvikling er et godt og brugervenligt design - og at vores kunder kan bruge produktet til at opnå deres forretningsmål." siger Guttorm.
"Pocket CRM giver dig adgang til dit CRM system til hver en tid, på en række forskellige mobile enheder. Alle kunder, møder, dine kollegers kalendere, alle dokumenter og alle salgsmuligheder. Kort sagt alt du er afhængig af på jobbet", siger Gisle Jentoft, koncernchef i SuperOffice.
Rosing-prisen uddeles årligt af Den Norske Dataforening til de selskaber, som har haft størst inflydelse på IT-udviklingen i Norge. Rosing juryen består af repræsentanter fra sikkerhedsorganisationerne ISACA, Information Society Forskergruppe for Information og det norske Information Security Forum (ISF).
Under kategorien "Brugervenlighed" er kandidaterne vurderet på brugervenlighed, brugerinteraktion, visuelt design og tilpasning af brugere.
Rosing juryen udtalte; "Årets vinder har vist, at det er muligt at flytte en forretningskritisk applikation fra klienter lavet til brug på en PC til mobiltelefoner. SuperOffice har løst udfordringen med en lille skærm, båndbredde og navigering på eksemplarisk vis, og med et skærmbillede, som giver en vældig god brugeroplevelse, selv på tværs af forskellige mobile platforme. Resultatet af at kombinere telefonens funktioner med et CRM system er en ny og innovativ type funktionalitet og tilgængelighed til forretningsmæssig information."
Juryen kommenterede videre; "SuperOffice leverer funktioner, som de fleste virksomheder og personer i branchen kun lige er begyndt at tænke på."